En retssag absurd og uretfærdig
Formand for Horserød-Stutthof Foreningen, Anton Nielsen. Han og
talsmanden for Den Faglige Klub, Viggo Toften-Jørgen er begge til-
talt for at støtte terror.
Onsdag den 15. juni og torsdag den 16. juni klokken 9.30 i retssal 15 bliver Horserød-Stutthof Foreningen sat på anklagebænken i Københavns Byret.
I den tilpassede presse under den danske besættelse bliver modstanden betegnet som ’terrorisme’, de henrettede betegnet som ’terrorister’.
Dette skete stadig blot få dage inden Denmarks befrielse.
Som nærmest ironisk gentagelse af historien indledes nu en retssag mod Horserød-Stutthof Foreningen, mod efterkommerne af besættelsens konflikt.
Der er rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 114 b, nr. 1 og 2. Efter disse bestemmelser er det strafbart at indsamle og yde økonomisk støtte til grupper, der ”begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger.”
Kriminalisering
Civilsamfundet mister i stigende grad sin beskyttelse mod statsmagten. Tilvæksten i hemmelige procedurer i retsplejeloven afspejler de nye vilkår. Retssikkerheden og ytringsfriheden er truet af svævende og elastiske bestemmelser, der baner vej for en høj grad af statslig vilkårlighed.
Sociale og politiske løsningsmodeller trænges i baggrunden af en sikkerhedspolitisk strategi med kriminalisering, øget strafudmåling, udvidede politimæssige beføjelser og indskrænkninger i borgeres retsbeskyttelse.
Der er tidligere sket domfældelse i to retssager vedrørende økonomisk støtte til modstands- eller befrielsesbevægelser. I retssagen mod ’Fighters & Lovers’ stadfæster Højesteret den 25. marts 2009 Østre Landsrets domfældelse for forsøg på indsamling af økonomisk støtte til modstandsbevægelser i Colombia og Palæstina.
Et år senere sker domfældelsen af en talsperson for Foreningen Oprør for medvirken til forsøg på at yde økonomisk støtte til FARC i Colombia og den palæstinensiske befrielsesbevægelse PFLP. Sagen bliver afgjort med betinget fængselsstraf af Københavns Byret den 15. marts 2010.
Demokratiske vilkår og menneskerettigheder er ikke opstået ved et skrivebord. Historien igennem århundreder og på alle kontinenter er blevet drevet frem af folkelig modstand og forandring. Al forandring er skabt gennem konflikt, fra slavernes tid til i dag. Oftest har retssystemerne søgt at forhindre og fordømme en sådan historisk proces.
Virkeligheden
I Verdenserklæring om Menneskerettigheder, vedtaget efter Den Anden Verdenskrig, fremhæves: ”Det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse”.
Med baggrund i den anti-koloniale væbnede konflikt i 1960’erne og 1970’erne var der også ønske om at anerkende frigørelsesbevægelsernes ret til at kæmpe for selvstændighed. I vedtagelsen af et tillægsprotokol til Genève-konventionerne i 1977 er der enighed om, at ’folk (der) kæmper mod koloniherredømme, fremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse’ lovligt kan tage del i kamphandlinger.
I Palæstina er retten til modstand anerkendt af Genève-konventionen, hvor organiserede modstandsorganisationer lovligt kan indgå i væbnet kamp mod en besættelsesmagt.
I Colombia fortsætter en intern væbnet konflikt mellem en oprørsbevægelse og den colombianske regering. Dette er også underlagt Genève-konventionerne, ikke mindst når bevægelsen netop udøver kontrol over betydelige dele af landet.
International solidaritet
I disse år bliver retten til åben international solidaritet i stigende grad forhindret og forfulgt. Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslige overgreb er i dag stemplet som terroristiske. I en række lande er statsterrorismen den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd.
Stater har i den såkaldte 'globale krig mod terrors’ navn søgt at iklæde sig ny international legitimitet. I mange lande er statsterrorisme i dag den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd. Klassificeringen af organisationer som ’terroristiske’ er præget af stor vilkårlighed, især af et skjult og ukritisk samarbejde mellem stater og efterretningstjenester.
En ophævelsen af terrorlovgivningen ville være at vende tilbage til virkelighedens historie. Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed. En nødvendighed, der indtræffer, når alle andre handlingsmønstre er undertrykte og utilgængelige. En åben støtte til en sådan bevægelse nægtes i lovgivningens nuværende perspektiv og rammes af retsforfølgelse.
At udstrække sin støtte og medfølelse til andre i verden hører til livets gave midt i alt det umenneskelige. At forfølge og straffe det hører til det sidste.
Byrettens værdighed kunne bevares ved en afvisning af retssagen mod Horserød-Stutthof Foreningen som både absurd og uretfærdig. Om det kan ske er ganske usandsynlig.
Dagbladet Arbejderen
Juni 11, 2011
___________________________________________________________________________________
Facebook
Horserød-Stutthof Foreningen
1970: Horserød-Stutthof Foreningen – Modstand mod frihedskæmpere
___________________________________________________________________________________
Photo: http://www.3f.dk/BJMF/Nyheder/3Fere+sigtet+for+terrorstøtte.aspx
URL: http://www.a-w-i-p.com/index.php/2011/06/12/en-retssag-absurd-og-uretfardig
