Vi venter
I tre døgn har vi stået her.
I frysende rækker gennem byens ruiner
og ud på de sneklædte marker. I fem døgn
har vi stået her, henover en slette
helt uden skygge, hvor dyrene ligger døde.
Vi venter på mel, vi venter på ris,
vi venter på vand, vi venter på et stempel.
Nogle er faldet om og ingen flytter dem.
Langsom træder vi udenom. I går blev to dræbt
med knive. Nogen siger de havde prøvet at springe over.
Langsomt bevæger vi os frem. I lange timer
kan vi glemme, hvad vi står og venter på.
Om natten fryser vi i månelyset og lytter
til sjakaler. Om natten brænder vi gulvbrædder
fra vore egne huse mens sneen igen falder.
___________________________________________________________________________________
Fra Den tilkæmpede historie – fabler og fortællinger (Forlaget Arbejderen 2009). Facebook profile. Illustration.